Det er almindeligt kendt, at unge på de gymnasiale uddannelser ofte føler et stort pres for at få så høje karakterer som muligt. Ellers risikerer de nemlig at lukke døre i deres fremtidige studieliv, fordi en høj karakter kan give direkte adgang til drømmestudiet.

Alternativet er adgang via kvote 2, hvor den studiesøgende skal vise, hvilke andre kompetencer han eller hun har opnået – f.eks. gennem arbejde, rejse og højskoleophold efter studentereksamen.

Her kommer begrebet sabatår ind i billedet.

Hvorfor holder man sabatår?

Bygholm Landbrugsskole i Horsens har netop færdiggjort en fokusgruppeundersøgelse om gymnasieelevers kendskab til andre studier og herunder om deres forhold til sabatår. Målinger viser, at 86% af studenterne tager et eller flere sabatår, før de planlægger at læse videre. Og ifølge DI er der over 17%, som aldrig læser videre.

Bygholm Landbrugsskoles undersøgelse viser, at studenterne har tre ønsker til deres sabatår. De vil tjene penge. De vil på højskole. Og de vil ud og rejse i verden. 

Forstander Erik Kallehave Kristensen fra Bygholm Landbrugsskole gør opmærksom på, at hvis regeringen realiserer sine tanker om, at 25% af alle studerende på videregående uddannelser skal optages via kvote 2, må det give de nyudsprungne studenter overvejelser om, hvordan de bruger deres sabatår klogest.

Sabatår på den kloge, grønne måde

”Jeg ser jo, at vi afleverer en del faglærte landmænd med studentereksamen til videregående uddannelser som f.eks. dyrlæge via kvote 2,” fortæller Erik Kallehave Kristensen, ”Det gælder både for vores EUX-elever og for dem, som har taget vores turboforløb for studenter, hvor man sparer mere end et år på uddannelsen, så den kun tager knapt tre år.” 

Han mener, at sådan et turboforløb giver studenterne alt det de søger ved et sabatår – og mere til.

Landbrugsskolen er en kostskole, så her får man både den hygge og den læring, der ligger i at dele sit liv med jævnaldrende 24 timer i døgnet.

I løbet af uddannelsen er der indlagt flere studieture, og det er let at lægge en del af oplæringsperioderne (det, som tidligere hed praktik) hos læremestre i udlandet. 

Og som lærling i landbruget er man ikke blot ude og lave ufaglært arbejde. Man arbejder hos en læremester, og det får man selvfølgelig løn for. Når man har fundet en læreplads, får man også løn i skoleperioderne. 

Sådan virker kvote 2

De forskellige uddannelser kan opstille deres egne kriterier for optagelse via kvote 2. På ug.dk kan man se en række eksempler på ting, som stiller den enkelte stærkere i vurderingen. Her nævnes blandt andet erhvervserfaring, anden uddannelse og udlandsophold som eksempler. 

”Hvis jeg stod og skulle vurdere kvote 2-ansøgere, og jeg skulle sammenligne en, som har stået på tankstationen, med en, som har brugt den samme tid på at blive faglært, er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville tillægge størst vægt,” mener Erik Kallehave Kristensen

Fakta:

• Turboforløb for studenter tager 2 år og 10½ måneder
• Ca. 2/3 af uddannelsen er oplæring hos en eller flere læremestre
• Ca. 1/3 er skoleophold – herunder studieture
• Det er muligt at have læreplads i udlandet
• Landbruget garanterer læreplads til alle
• Der er mulighed for løn under hele uddannelsen – i alt 527.600,33 kr.
• Dog kan de to første måneder være på SU, hvis man endnu ikke har en læreplads
• Man bliver faglært landmand
• Man får adgang til landbrugets lederuddannelse
• Der er stor mangel på arbejdskraft i faget