Horsens

Spændende installationskunst på Horsens Kunstmuseum

Nina Nowak, Circadian Rhythms, 2019. Foto: Horsens Kunstmuseum.

Du kan nu opleve Nina Nowaks store installationsværk “Circadian Rhythms” fra 2019, på Horsens Kunstmuseum. Værket er udstillet indtil den 30. oktober 2022.

Værket kan opleves på Horsens Kunstmuseum indtil d. 30. oktober 2022

Titlen på installationen Circadian Rhythms af kunstner Nina Nowak, henviser til de cirkadiske rytmer, også kaldet det indre urværk, der findes i alle celler, i såvel dyr som planter og mennesker. Dette komplekse system kan ses som en standardindstilling, der giver struktur og regulerer vores søvncyklusser og menneskets vågne timer, men også mønstre i den daglige livscyklus for dyr, planter og svampe. Det er det såkaldte kropsur, der får en plante til at åbne og lukke sine blomster i et mørkt klædeskab. 

Nina Nowaks praksis arbejder med spørgsmålene om levende og ikke-levende stof, og hvad det vil sige at være i live. I hendes skulpturer og installationer kommer emner af kropslige grænser, begreber om menneskelige og ikke-menneskelige agenter, funktionalitet og økologi i spil. Ved at arbejde med forskellige teknikker kombinerer Nina Nowak ofte traditionel træskærerkunst med væsker, mekaniske genstande, metal konstruktioner og 3D-teknikker.

Nina Nowak (f. 1984, Polen) bor og arbejder i Tyskland, Holland og Danmark. Hun er uddannet MFA fra Kunstakademie Düsseldorf, Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Det Kongelige Kunstinstitut i Stockholm.

Kommentarer