Kultur

Ny festival hylder danskproduceret spiritus på Gisselfeld den 25. og 26. april

Dansk Spiritus Festival er en ny to-dages begivenhed, der afholdes på Gisselfeld Kloster, den 25. og 26 april.

Nedtællingen er begyndt til Dansk Spiritus Festival 2025, som åbner dørene på Gisselfeld Kloster, den 25. og 26 april.

For første gang samles Danmarks mest passionerede producenter og elskere af spiritus til Dansk Spiritus Festival 2025. Denne to-dages begivenhed bliver en fejring af dansk destillationskunst og byder på unikke oplevelser for såvel kendere som nysgerrige sjæle.

Dansk Spiritus Festival er den eneste festival, der udelukkende hylder danskproduceret spiritus. Her kan du opleve smagen af Danmark med et imponerende udvalg af whisky, rom, likør, gin, vodka, absint, mjød og meget mere – alt sammen skabt af passionerede danske destillerier. 

Festivalen finder sted i de historiske og stemningsfulde haller på Gisselfeld Kloster, der ligger smukt placeret i hjertet af Sjælland. Med sin kombination af kultur, historie og naturskønne omgivelser skaber klosteret en unik atmosfære, hvor de besøgende kan se frem til ubegrænsede smagsprøver fra mere end 35 danske destillerier.

I løbet af weekenden bydes der på eksklusive masterclasses og foredrag fra branchens eksperter, blindsmagninger, hvor et uvildigt dommerpanel kårer årets bedste danske spiritus samt mulighed for at købe flasker direkte fra producenterne til gode festivalpriser.

Vil du opleve det bedste af dansk spiritus samlet på ét sted, så er det nu, du skal handle. Billetsalget er i gang og du kan købe din billet her: https://tinyurl.com/DanskSPiritusFestival 

Kommentarer