Horsens

Musik, komik, panik – Det er SHOWTIME!

Foto: Horsens Ny Teater

Det slår gnister, når tidligere bakkesangerinde og en af landets mest elskede foredragsholdere Karen-Marie Lillelund teamer op med radiovært og hyggepianist Søren Dahl.

Danmarks nye comedy-par: Dahl & Lillelund.

Glæd dig til et musikalsk comedyshow, hvor modsætninger mødes; Ild og vand. Bybo og bonderøv. Stiletter og sutsko. Kan de mon samle storladne musicalhits, skarp satire, storytelling og endda riverdance i et og samme show? Det bliver en vanvittig forestilling med masser af musik og godt humør i to dele, der giver dig svaret. 

Kom med backstage, hvor alle mulige og umulige ideer ser dagens lys… og en del ser bunden af skraldespanden. Og så kommer spørgsmålene om alt det praktiske: Hvad mon der gemmer sig i køleskabet? Krøller roberne? Kan de to egoer enes om menuen? Virker røgmaskinerne? Og hvad med den digitale lyssætning? Alt kan ske, inden tæppet går op.

Og når det sker, og Dahl og Lillelund for alvor indtager de skrå brædder, bindes der på morsomste vis sløjfe på første dels anekdoter og vittige betragtninger samtidig med, at nye jokes, sketches og musikalske indslag ser dagens lys. Det bliver en akt, der spænder fra det helt elegante til det meget kiksede.

SHOWTIME er skrevet af mesterskriverne Vase og Fuglsang, der har arbejdet med teater og comedy i 25 år. De har blandt andet skrevet shows for kendte komikere som Andreas Bo, Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard, men er formentlig mest kendt for deres arbejde på Cirkusrevyen, hvor står bag en stor del af Ulf Pilgaards bedste sketches.

Publikum i Horsens og omegn får nu chancen for at opleve dette enestående show, når det spiller på Horsens Ny Teater d. 16. marts. 

Billetsalget er netop startet og billetter kan købes på www.hnt.dk.

Praktisk information

Lokation: Horsens Ny Teater – Store Sal

Tidspunkt: torsdag den 16. marts 2023 

Pris: 330 kr. inkl. gebyr. – billetterne kan købes hos Horsens Ny Teater – www.hnt.dk 

Arrangør: Horsens Ny Teater

Kommentarer