Horsens

Juleklippedag søndag den 4. december på Horsens Kunstmuseum

Foto: Horsens Kunstmuseum

Søndag den 4. december afholder Horsens Kunstmuseum igen juleklippedag. Så tag hele familien med for der er gratis entré til museet i åbningstiden fra kl. 11 – 16. 

Hele dagen fra kl. 11.00 og indtil kl. 16.00 kan du klippe julepynt til den helt store guldmedalje. Workshop-området er fyldt med masser af julede ting, som du helt frit kan bruge til at kreere årets flotteste julepynt. 

Praktisk information: Juleklippedagen er gratis og kræver ikke forudgående tilmelding. Juleklip er for alle aldre, men børn under 5 år skal gerne være sammen med en voksen. 

Æbleskiver, gløgg og meget mere:

Hvis du også står og mangler lidt ekstra julegaver eller smuk julepynt, sælger museumsbutikken alt hvad hjertet kunne drømme om. Der er massevis af legetøj og bøger til de mindste, kunstbøger, plakater, keramik og meget mere. 

I museets Café Ella kan du forsøde dagen med lidt godt i form af æbleskiver, gløgg og saft eller nyde en lækker frokost fra caféens faste menu.

 

Kommentarer