Horsens

Genopsætning af Patrick Larsens: Hjerneblødning

Foto: Horsens Ny Teater

Komiker Patrick Larsen er nu klar med den længe ventede genopsætning af onemanshowet Hjerneblødning. Et forrygende show der forener det seriøse med det sjove og giver et befriende humoristisk indblik i, hvordan et årelangt sygdoms- og bedringsforløb kan opleves fra en patients perspektiv.

Godt gammeldags grinern 

Patrick er en mesterlig historiefortæller og så er han bare godt gammeldags grineren, hvilket flere og flere comedyfans har opdaget. Showets første tour endte således komplet udsolgt i hele landet. Publikum har siden kaldt på flere spilledatoer, og nu kan showet endelig opleves igen. Denne gang i en endnu sjovere version, med flere hysterisk morsomme betragtninger og akavede anekdoter fra Patricks oplevelser i det danske sundhedsvæsen og hverdagen med nye begrænsninger – og muligheder. 

HJERNEBLØDNING fortæller historien om en ellers sund og rask 27-årig Patrick Larsen, der i 2018 pludselig bliver slået i gulvet af livet… og som på komisk og kaotisk vis, efter akut indlæggelse, hjerneoperation og udeblevne wake-up calls, forsøger at finde fodfæste og mening i tilværelsen igen. Et drønunderholdende feel-good show der vil holde snakken kørende hele vejen hjem.

Publikum i Horsens og omegn får nu chancen for at opleve eller genopleve Patrick Larsen, når han laver show på Horsens Ny Teater d. 14. januar. 

Billetsalget er netop startet og billetter kan købes på www.hnt.dk.

Praktisk information

Lokation: Horsens Ny Teater – Kvium Salen

Tidspunkt: lørdag den 14. januar 2023 

Pris: 130 kr. inkl. gebyr. – billetterne kan købes hos Horsens Ny Teater – www.hnt.dk 

Arrangør: Horsens Ny Teater

Kommentarer