Erhverv

Det regner med priser til Horsens City Camping

Indehaverne af Horsens City Camping, Dorthe og René Kofoed smiler og glæder sig over, at pladsen som en værdifuld anerkendelse har vundet flere priser, det nye pool-anlæg og pladsens 75-års jubilæum. Foto: Horsens City Camping

Prisvindende campingplads fejrer 75-års jubilæum med markant fremgang.

Det går over stok og sten hos Horsens City Camping. Gennem den seneste tid har campingpladsen modtaget ikke mindre end tre campingpriser, og fremgangen blandt gæster sætter rekord med en forøgelse på mere end 25 %. Og så er 2022 også året, hvor pladsen kan fejre 75-års jubilæum.

Derfor er der god grund til, at ejerne, Dorthe og René Kofoed har de store smil fremme. ”Vi har nu ejet og drevet Horsens City Camping i 14 år, og har konstant stræbt efter at blive lidt bedre hvert år. Så er det jo skønt, når det lykkes og vores gæster anerkender vores plads via de campingpriser, som vi har opnået. Helt fantastisk er det så, at vores fremgang i antal besøgende også er støt stigende. Gæsterne fra både ind- og udland må jo være rigtig glade for det, som vi har at tilbyde”, fortæller en glad René Kofod.

Han supplerer med, at sæsonen 2022 ser rigtig fornuftig ud. ”Vi har allerede tidspunkter hen over sæsonen, hvor der er fyldt op på pladsen. Det er både danske og udenlandske gæster, der har booket nu”, siger han.

Anerkendelser fra både ind- og udland

Danske campister har vist Horsens City sin anerkendelse i kategorien Klassisk Camping. Her blev Horsens City Camping placeret blandt de fem finalister til Danish Camping Awards 2022. Det er campisterne selv, der har nomineret pladserne, og derefter afgjorde en jury med repræsentanter fra campingbranchen, hvem vinderen blev.

Udenlandske campister har også et godt øje til Horsens City Camping. Således rangerer pladsen som nummer to blandt danske campingpladser på Pincamp, der er ejet af den tyske Motor- og turistorganisation ADAC, med intet mindre end 21 millioner medlemmer. Horsens City Camping har opnået en scorer som 4,5 stjernet plads. Det giver en status som ”Tipp”-plads hvilke betyder, at ADAC anbefaler Horsens City Camping til medlemmerne.

Autocampister er også rigtig godt tilfredse med Horsens City Camping. Ifølge hollandske ACSI er Horsens City Camping kåret til bedste autocamperplads i Danmark i 2022. Kåringen er baseret på medlemmernes vurderinger af autocamperpladser i Danmark. Mere end 50.000 medlemmer har givet deres karakterer til pladserne inden for ni forskellige kategorier. 

Nyt pool-anlæg og jubilæum

I 2021 tog pladsen sit nye overdækkede pool-anlæg i brug. Her er vandet opvarmet til 27 grader, så det altid er klart uanset vejr og vind. Et tiltag, som gæsterne er meget glade for og som bruges flittigt.

I år har Horsens City Camping eksisteret i 75 år, og er dermed en af landets ældste pladser. Ikke altid under navnet Horsens City Camping – det er kommet til indenfor de se senere år for at markere pladsens nærhed til Horsens by. Jubilæet markeres med Åben Campingplads den 18. juni, hvor der vil blive arrangeret forskellige aktiviteter for både små og store – og alle er selvfølgelig velkommen.

Pladsen er i sin tid etableret af Horsens Kommune, men skiftede til en privat ejer i 1980’erne. Dorthe og René Kofoed er pladsens tredje ejer, som nu i år og særligt den 18. juni kan fejre jubilæet med deres gæster.

Kommentarer