Af Jan Hagsholm

Ansv. Redaktør, Danske Netaviser

Skal alderen for stemmeret sænkes? Et klart flertal af danskerne siger nej – men debatten rører ved mere end bare spørgsmålet om alder. Den handler også om unges rolle i deres lokalsamfund.

For selv om 16- og 17-årige i dag tager ansvar i fritidsjobs, er frivillige trænere i idrætsklubber, sidder i elevråd og bidrager til foreningslivet, har de ingen stemme, når der skal vælges politikere i kommunen. Det gælder også til kommunalvalget den 18. november i år.

Men hvad ville der egentlig ske, hvis to yngre årgange fik adgang til stemmeboksen? Skeptikerne frygter umodenhed, mens fortalerne ser et demokratisk løft. Og kigger man uden for Danmarks grænser, har flere europæiske lande allerede taget skridtet.

Få perspektiv på, hvad der kan være på spil i debatten om valgretsalderen.

Flertal afviser ændring i stemmeretsalderen

Ifølge en ny måling fra Voxmeter foretaget for Ritzau mener 78 procent af danskerne, at valgretsalderen ikke bør sænkes. Kun 14 procent bakker op om idéen. Modstanden er bredt fordelt, men stærkest blandt vælgere over 65 år, hvor 82 procent siger nej. Blandt de 18-34-årige er der en smule større åbenhed, men stadig er langt de fleste imod.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Rune Stubager, vurderer, at der næppe sker en holdningsændring uden et klart politisk initiativ og bred offentlig debat.

– Hvis der ikke er nogle partier, der tager det op og gør det til en større ting i den offentlige debat, så kommer de tal næppe til at ændre sig, siger han.

En ændring af valgretsalderen til folketingsvalg vil kræve en grundlovsændring og dermed en folkeafstemning. Men på kommunalt plan kunne diskussionen potentielt føres som en selvstændig demokratisk reform, mener flere ungdomsorganisationer.

Hvad ville der ske, hvis unge fik stemmeret?

Selvom modstanden er tydelig, er det værd at overveje, hvad en lavere valgalder kunne betyde – lokalt og nationalt. Ved skolevalg og i ungdomsråd prioriterer de unge typisk emner som:

• Klima og bæredygtighed
• Ungekultur, fritidstilbud og trivsel
• Uddannelse og transport
• Ligestilling og digital ansvarlighed

Ved de seneste skolevalg har partier som Enhedslisten, SF og Radikale opnået stor opbakning – særligt på klima og uddannelse. En kommunal stemmeret til unge kunne derfor rykke fokus mod netop de dagsordener i lokalpolitik.

Men det kræver også, at de unge faktisk stemmer. Valgdeltagelsen blandt de 18-24-årige er allerede lav, og 16-17-årige udgør kun en lille del af befolkningen. Demokratisk effekt forudsætter derfor mobilisering og tillid.

Et spørgsmål om status og medborgerskab

For mange unge handler ønsket om stemmeret ikke kun om politik – men om at blive anerkendt som fuldgyldige borgere. De har ansvar, indflydelse og skolepligt, men ikke stemmeret.

Modstandere hævder, at unge stadig er under myndighedsalderen, bor hjemme og let kan påvirkes. De advarer mod at give ansvar, før det kan bære. Men spørger man de unge selv, er svaret ofte det modsatte: Giv os tillid – så vokser vi med opgaven.

Et demokratisk eksperiment – eller et nødvendigt næste skridt?

Flere lande har allerede givet unge stemmeret i visse valg. Østrig gik forrest i EU i 2007, og Belgien, Malta og dele af Tyskland har fulgt efter. Debatten rykker sig – også herhjemme.

Og måske er det netop der, ændringen begynder: Når spørgsmålet ikke længere er om de unge skal have stemmeret, men nærmere hvornår.