Horsens

Bliv vaccineret uden tidsbestilling på byens uddannelsessteder

Horsens Kommune og vaccinationscentret i Horsens vil gøre det lettere for byens studerende og øvrige borgere at blive vaccineret mod Covid-19. Se her, hvor du skal møde op, hvis du stadig mangler at få dit stik.

Byens studerende og øvrige borgere, som ønsker at blive vaccineret, har i løbet af de næste uger mulighed for at møde op på byens uddannelsessteder for at få et stik uden tidsbestilling.

Hermed gør Horsens Kommune og Region Midtjylland en ekstra indsats for at få flere end de godt 73% af borgerne, som har fået første stik, til at blive vaccineret.

– Vi er godt på vej, men vi skal have endnu flere med. Vi er på vej ind i efteråret, og hvis vi ønsker at undgå flere nedlukninger og restriktioner, er det vigtigt, at vi i fællesskab gør alt, hvad vi kan, for at endnu flere bliver vaccinerede, siger borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen.

Mange muligheder for vaccination

Mangler du stadig dit første eller andet vaccine-stik, kan du møde op uden tidsbestilling på en række af kommunens uddannelses-institutioner i løbet af de næste uger.

Det gælder følgende steder:

VIA

Banegårdspladsen 2, 8700 Horsens

Onsdag den 25. august kl. 10-14 samt torsdag den 26. august kl. 14-18

Onsdag den 15. september kl. 10-14 samt torsdag den 16. september kl. 14-18

Horsens HF & VUC

Holmboes Allé 1C, 8700 Horsens

Fredag den 27. august kl. 10-13 samt fredag den 17. september kl. 10-13

Learnmark Horsens

Stadionsvej 2, 8700 Horsens

Mandag den 30. august kl. 10-14 samt mandag den 20. september kl. 10-14

Strandpromenaden 4c, 8700 Horsens

Tirsdag den 31. august kl. 10-14 samt tirsdag den 21. september kl. 10-14

Vejlevej 150, 8700 Horsens

Onsdag den 1. september kl. 10-14 samt onsdag den 22. september kl. 10-14

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

Søvejen 6, 8752 Østbirk

Torsdag den 2. september kl. 10-13 samt torsdag den 23. september kl. 10-13

Horsens Gymnasium & HF

Studentervænget 2, 8700 Horsens

Fredag den 3. september kl. 10-12 samt mandag den 27. september kl. 10-12

Højen 1, 8700 Horsens

Fredag den 3. september kl. 13-15 samt mandag den 27. september kl. 13-15

Det er muligt at få både første eller andet stik uden tidsbestilling. Skal du have dit andet stik, bliver du vaccineret med den vaccinetype, du fik ved første stik. Du kan få dit andet stik med Pfizer-vaccinen, hvis der er gået minimum tre uger siden dit første stik. Har du fået Moderna første gang, kan du få dit andet stik efter fire uger.

Der er fortsat mulighed for at blive vaccineret i vaccinationscentret på Fuglevangsvej 61 i Horsens, som har åbent alle dage uden tidsbestilling.

Kommentarer