Horsens

Artist talk med Gudrun Hasle og Kunst & mad til aftenåbent torsdag den 3. november

"Gudrun Hasle - samlingen" kan opleves på Horsens Kunstmuseum indtil den 8. januar 2023. Foto: Horsens Kunstmuseum

Torsdag den 3. november er der gratis entré til Horsens Kunstmuseum fra kl. 16.00 – 21.00. Her kan du både deltage i Kunst & Mad samt en Artist Talk med kunstner Gudrun Hasle.

Kunst & Mad: Torsdag den 3. november kl. 17.30 – 19.00

Inden en spændende artist talk med Gudrun Hasle kan du starte aftenen ud med en halv times introduktion til de aktuelle udstillinger ved kunstformidler Anna Pilgaard, som afsluttes med en lækker middag i museets Café Ella. Aftens menu: Braiseret gris med knuste kartofler og lækkert grønt.

Pris: 175 kr. per person eksklusiv drikkevarer. Grundet deltagerbegrænsning skal der købes billet til Kunst & mad inden tirsdag den 1. oktober kl. 12.00 

Artist talk med kunstner Gudrun Hasle: Torsdag den 3. november kl. 19.00 

Gudrun Hasle er netop nu udstillingsaktuel på Horsens Kunstmuseum med en samlingsophængning, der fremviser hele museets samling af kunstnerens værker. Torsdag den 3. november kl. 19 kan du deltage i en artist talk med kunstneren, og få et større indblik i kunstnerens univers og de værker som findes i museets samling. 

Gudrun Hasle er en af de unge eksperimenterende kunstnere, der i disse år står stærkere og stærkere på den danske kunstscene, og hun viser med sine værker et ærligt billede af nogle af de samfunds-tabuer, som vi normalt undgår at beskæftige os med. Gudrun Hasles værker er på en gang komplekse og fyldt med svære emner og livsvilkår, samtidig med at de er enormt nærværende og nede på jorden fordi de viser deres stærke indhold ligetil og direkte for beskuren gennem brug af medier som forografi og broderi. 

Praktisk information: Arrangementet er gratis for Venneforeningens medlemmer. Ønsker man at deltage og ikke er medlem af Venneforeningen koster det 60 kr. per person. Dette betales i museets skranke ved afhentning af billetten på museet. 

 

Kommentarer