Horsens

ABBAcz giver show I Horsens

Foto: Horsens Ny Teater

Med ABBAcz er det næsten, som om Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid er tilbage på scenen. Iført originale kostumer og koreografi leverer ABBAcz et show i topklasse.

Et mere end fremragende hyldestband 

Abba er et af de mest succesfulde bands i historien om popmusik. Tidløse pophits som tiltaler flere generationer over hele verden strøg ud af Bjørn og Bennys ærmer i 70’erne og 80’erne, og mange ønsker bandet tilbage på livescenen for endnu en oplevelse af de originale Abba. Bjørn Ulvaus har dog for længst fastslået at det ikke kommer til at ske. Så dermed synes en Abba-live oplevelse at være udelukket, – og dog….  

Tjekkiet har i nogen tid været kendt for sine mere end fremragende hyldestbands, og blandt dem rager ”Abbacz” tårnhøjt op. Bandet som er hjemmehørende i Prag leverer et show i absolut topklasse. Iført originale kostumer og koreografi leverer bandet et 100% live show, her er ingen maskiner, playback eller andre former for nemme løsninger. Der er 8 optrædende i det høj-energiske show. Foruden Abba formationen medvirker bassist, trommeslager og 2 korpiger. 

Dette er et show i verdensklasse, og her kan man både lytte, synge med, – og danse! Der er garanti for genkendelsesglæde når Abbacz går på scenen på Horsens Ny Teater d. 12. maj.

Billetsalget er netop startet og billetter kan købes på www.hnt.dk.

Praktisk information

Lokation: Horsens Ny Teater – Store Sal

Tidspunkt: fredag den 12. maj 2023 

Pris: 255 kr. inkl. gebyr. – billetterne kan købes hos Horsens Ny Teater – www.hnt.dk 

Arrangør: Horsens Ny Teater

Kommentarer